Rose-Lynn Harlan bliver løsladt fra fængslet i Glasgow. Hun er talentfuld, karismatisk og drømmer om at blive countrystjerne i Nashville. Men hun har også to små børn, som hendes mor, Marion, har passet i et år. Nu ønsker Marion, at den 23-årige alenemor tager ansvar for sit liv og sine børn. Men kan Rose-Lynn slå sig til tåls med et rengøringsjob, når drømmen om lykke ligger i USA?