Dramaet 'Guldkysten' foregår i 1836. Den unge botaniker Wulff Frederik Wulff forlader Danmark og sin forlovede for at tilbringe et år på Dansk Guinea i Kongens tjeneste. Beplantningen af det fremmede og frodige kontinent er hårdt arbejde, men den unge idealist knytter hurtigt bånd til lokalbefolkningen samt de udstationerede missionærer og øens guvernør. En nat gør Wulff en sindsoprivende opdagelse, som ændrer hans liv for altid: Slavehandlen, der for længst er gjort ulovlig, eksisterer stadig lige under overfladen, og den unge mands nærmeste, viser sig nu at være del af en større konspiration. En konspiration hvor al form for medmenneskelighed er forsvundet som dug for den hårde afrikanske sol.